Kom i flow med videnskabeligt mixet musik

Et amerikansk firma hævder, at de har brudt koden for, hvordan vi almindeligt dødelige med meget kontorarbejde kan bringe os selv i flow, når vi har brug for det – selv hvis vi arbejder i storrumskontor. Løsningen hedder pakker af 1 times musikforløb, der er nøje planlagt til at skabe flow hos lyttteren. I den kommende tid vil jeg afprøve, om det fungerer i praksis og skrive om det i et senere blogindlæg. Her er en lille smagsprøve på, hvad metoden går ud på.

focus_chart_line
Musikservicen fra focus@will er bygget op omkring et forløb, hvor musikken varierer i perioder ca. 20 minutters længde.

Det amerikanske firma focus@will (udtales Focus at Will) mener selv, at de har brudt koden, for hvordan et flowskabende musikforløb skal bygges op, hvis man vil sikre at lytteren kommer i flow og forbliver i flow i fx en time ad gangen. Som det ses på illustrationen, går teknikken ud på at skabe et fokuserende lydtapet, hvor musikken varierer i perioder af cirka 20 minutters længde.

På deres website slår firmaet slår især på, at deres metode er videnskabeligt baseret, idet de bl.a. her en side kaldet “Science Primer“, hvor baggrunden for metoden beskrives med reference til over 30 videnskabelige kilder. Umiddelbart ser det ret overbevisende ud, men hvordan deres produkt så viser sig at fungere i praksis er jo en helt anden sag. Servicen koster lige under 30 kr. per måned – ca. 20 kr per måned, hvis man signer op for et år – så den skal være temmelig god, hvis den skal kunne konkurrere med fx en Spotify Premium konto, der p.t. koster 99 kr. per måned og giver adgang til en ubegrænset mængde af musik.

PC Mag var positive, men dog ikke vildt begejstrede, da de anmeldte servicen sidste år. De gav den kun en score på 3 ud af 5 mulige.

Jeg vender tilbage med en nærmere anmeldelse af focus@will-produktet i et kommende blogindlæg, når jeg har haft tid til at afprøve det i praksis på ægte arbejdssituationer.

Stay tuned!
;-)

NB
Her er et eksempel på et 1 times musikforløb:




Sign op til nyhedsbrevet og læs mere

Sign op til nyhedsbrevet herunder og følg med i de kommende blogindlæg. Foruden at skrive om Getting Things Done og Flow, vil jeg løbende undersøge konsekvenserne af den digitale udvikling og se nærmere på de mange nye onlineværktøjer, der dukker op.

Tilmeld dig Things in Flows nyhedsbrev:

Det var det! Følg med på denne blog for at få flere tips, tricks, detaljer og analyser – enten via Twitter eller som nyhedsbrev. Kommentarer og feedback modtages med kyshånd.

Nybegynder med GTD, Flow eller online publicering? Book et introduktions-seminar og få hjælp til at komme godt i gang.

Niels Ole Dam

Niels er stifter og ejer af Things in Flow. Han har arbejdet som både teamleder, journalist, digital konceptudvikler og webredaktør, og har desuden mange års konsulenterfaring med store redaktionelle websites på open source platformen Drupal. Arbejder i dag med coaching inden for personlig produktivitet, samt som mødefacilitator, ekstern projektkonsulent og flowudvikler for en række enkeltpersoner, firmaer og organisationer. Er desuden stærk til dataanalyse med både R, Disco og ProM.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *