Analyse: Fremtidens magasiner er digitale og 100 procent sociale

Velkommen til det andet blogindlæg i serien, hvor jeg forsøger at belyse magasinernes fremtid på nettet. Denne gang ser jeg nærmere på, hvad det er for nogle nye globale mediekøbmænd, der udfordrer de etablerede udgivere i disse år og på, hvad det er for en digital udvikling, vi kan vente os på magasinområdet. Én ting står klart – de nye spillere er bomstærke og magasinernes fremtid er 100 procent social.

I det forrige blogindlæg, konstaterede jeg at magasinbranchens udfordring er identisk med, hvad andre brancher også oplever: Nemlig at internettet er en ekstremt fleksibel distributionskanal, hvor alle typer af indhold nemt og hurtigt kan pakketeres om og sendes frem og tilbage mellem afsendere og brugere på nye revolutionerende måder. Men hvad betyder det så i praksis, og hvad er det for nogle digitale tiltag de nye mediekøbmænd har gang i? Det er emnet for dette blogindlæg.

De nye tiltag kommer fra tech-verdenen – ikke fra de etablerede udgivere

Som Harvard professor, Clayton Christensen, beskrev allerede i 1990’erne i sin banebrydende bog The Innovators Dilemma, så er det meget svært for etablerede virksomheder at håndtere såkaldt disruptive innovation – dvs. den type af innovation, der opstår, når nye teknologier eller ideer pludselig vender op og ned på en branche, hvis forretningsmodel ellers har været uændret i lang tid. Mekanismen er enkel: Den etablerede forretning har vokset sig stor og stærk over tid, og derfor vil alle potentielle nye forretningsområder, der følge af de nye ideer og teknologier, i starten se for små og for usikre ud, til at firmaets topledelse kan forsvare at bruge energi på dem. Konsekvensen er at man flytter sig for langsomt og er for ufokuseret, med det resultat at andre, der ikke har den samme store eksisterende forretning at passe på, løber med de gode ideer – og med det fremtidens nye forretningsområder.

Som Clayton Christensen så overbevisende beskriver i bogen (den kan virkelig anbefales), så var det sådan det gik til dengang de oceangående dampskibe udkonkurrerede sejlskibene, dengang de pneumatiske gravemaskiner udkonkurrerede kabelmaskinerne og dengang den altdominerende harddiskproducent blev tromlet af konkurrenterne – endda med en teknologi, de selv havde udviklet. Det er simpelt hen en indbygget mekanisme ved den måde firmaer og forretningsområder udvikler sig på, at perioder med disruptiv innovation på kort tid fører til voldsomme ændringer inden for de berørte brancher.

Og sådan er det da også i mediebranchen, hvor man helt frem til 1990’erne havde været vant til at de grundlæggende forretningsmodeller havde været stort set uændrede i årtier eller i hvert fald havde ændret sig meget langsomt. Men så kom internettet og med det en sulten underskov af teknologidrevne virksomheder med nye ideer til, hvordan medieindhold kan sælges og distribueres.

Infrastrukturen for fremtidens distribution er ved at blive bygget

Lige nu sker der voldsomme ting under overfladen inden for internetbranchen. Ting der vil få stor betydning for magasinbranchen og de etablerede mediehuses mulighed for at holde fast i deres eksisterende forretning. Infrastrukturen til fremtidens distributionskanaler for nyheder og magasinagtigt indhold er ved at blive bygget.

Her er blot et lille udpluk af, hvad der er sket inden for det sidste år:

  • Marts 2013: Selskabet bag tablet magasin App’en Flipboard køber konkurrenten, Zite, fra den etablerede mediespiller CNN for anslået 60 mio. dollars. Med Zites suveræne anbefalingssteknologi og sin egen gode brugergrænseflade, hvor brugerne selv kan kuratere deres egne magasiner, står Flipboard nu rigtig godt rustet til kampen mod konkurrenterne.
  • April 2013: Det sociale netværk for professionelle, LinkedIn, svarer igen ved at købe nyhedsaggregeringsservicen, Pulse, for 90 mio. dollars. Senere på året stopper de samarbejdet med Flipboard, idet Pulse overtager rollen som indholdsleverandør til LinkedIn. (NB Se her, hvordan du kan slippe for at få vist Pulse-nyhederne på din LinkedIn-profilside.)
  • Januar 2014: Verdens største sociale netværk, Facebook, lancerer en App kaldet Paper, som kan præsentere en blanding af sociale feeds og redaktionelt indhold på en lækker og magasinagtig måde.

Og disse tre kombattanter kæmper naturligvis hver for sig alle med Google, der med sin Google News fra 2002, med sin altdominerende søgemaskine og med sine “Hot and recommended”-feeds ind i det sociale Google Plus-netværk også ligger godt til i kampen om vores opmærksomhed i fremtiden.

Abonnementer og magasinproduktion direkte i browseren

Hertil kommer den underskov af andre alternative distributionsformer, der også eksperimenteres med i disse år, og som har afløst ældre, mere kluntede og “magasinnære” (tænk interaktive pdf-filer) tjenester som fx Isuu, der idag mest lever af kundemagasiner og kataloger samt den hensygnende Zinio-tjeneste. Fx forsøger både svenske Feedly og amerikanske Next Issue for tiden at slå sig op som “The Spotify of Magazines” med fri adgang til en række magasiner for en fast månedlig pris. Om det så lykkes at gøre – ligeledes svenske – Spotify kunsten efter er naturligvis en helt anden sag.

Selve produktionskanalerne er også under opbrud, idet det ellers hidtil så altdominerende program til magasinproduktion, Adobe InDesign, nu bliver udfordret af iderige online-startups som fx Prss og Lucidpress, der lokker med en helt ny måde at producere magasiner og andre trykte produkter på direkte i browseren, og som samtidig gør det nemt at stille indholdet til rådighed online.

Hvem, der vinder kampen om vores digitale opmærksomhed, er absolut ikke givet på forhånd.

Ja, magasinindholdet har en stor fremtid online – men ikke i trykt form

Nåh ja, og så lige tilbage mit indledende spørgsmål, som jeg ikke fik besvaret i det forrige blogindlæg: Har magasiner en fremtid online?

Svaret er både ja og nej.

Ja, den type indhold og læseoplevelser, som magasiner kan give, ser ud til at have en stor og glorværdig fremtid på nettet – især på tablets og tæt koblet til et eller flere sociale netværk.

Og nej, de lækre masseproducerede månedsmagasiner, som vi kender dem i dag, vil med stor sandsynlighed svinde bort og blive til en lille niche for feinsmeckere og designnørder i takt med at de digitale onlinedistributionsformer fortrænger de fysiske tryksager.

Helt på linie med, at hifi-purister den dag i dag stadig køber rørforstærkere (som angiveligt skulle have en ganske særlig blød og varm lyd) – og ganske som når vinylplader nu atter har fået en revival blandt storby hipstere, der dyrker den autentiske retroteknologi.

Sign op til nyhedsbrevet og læs mere

Men hvordan bliver så egentlig den digitale fremtid for magasinerne – sådan helt praktisk og nede på jorden? Og hvordan kan man bedst selv komme igang med at bruge de mange nye spændende muligheder, der viser sig i disse år for både mindre firmaer og privatpersoner? De spørgsmål vil jeg tage hul på i de kommende blogindlæg, hvor jeg vil begynde se nærmere på de vigtigste af de nye digitale tjenester og produkter, som er nævnt ovenfor.

Sign op til nyhedsbrevet herunder og følg med i de kommende blogindlæg. Foruden at skrive om personlig produktivitet (fx Getting Things Done) og Flow, vil jeg løbende undersøge konsekvenserne af den digitale udvikling og se nærmere på de mange nye onlineværktøjer, der dukker op.

Tilmeld dig Things in Flows nyhedsbrev

Det var det! Følg med på denne blog for at få flere tips, tricks, detaljer og analyser – enten via Twitter eller som nyhedsbrev. Kommentarer og feedback modtages med kyshånd.

Nybegynder med personlig produktivitet, Flow, digitale arbejdsgange eller online publicering? Så book et introduktions-seminar og få hjælp til at komme godt i gang!

Niels Ole Dam

Niels er stifter og ejer af Things in Flow. Han har arbejdet som både teamleder, journalist, digital konceptudvikler og webredaktør, og har desuden mange års konsulenterfaring med store redaktionelle websites på open source platformen Drupal. Arbejder i dag med coaching inden for personlig produktivitet, samt som mødefacilitator, ekstern projektkonsulent og flowudvikler for en række enkeltpersoner, firmaer og organisationer. Er desuden stærk til dataanalyse med både R, Disco og ProM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *