Det skal jeg også se på Roskilde 2014 :-)

Det kan være svært at vælge mellem de mange spændende navne på plakaten for årets Roskilde Festival. Så på utallige opfordringer bringer jeg her listen over, hvad jeg personligt skal se på Roskilde Festival 2014 i perioden fra torsdag til søndag, dvs. når selve hovedfestivalen løber af stablen.

For et par dage siden postede jeg her på sitet en oversigt over, hvordan min plan for opvarmingsperioden for Roskilde Festival 2014 ser ud – farvekodet og incl. pdf-fil, så den er lige til at downloade og bruge.

Og her følger så den tilsvarende oversigt over, hvad jeg har planer om at høre fra selve festivalens hovedprogram, dvs. alle de koncerter jeg har på fornemmelsen kan blive rigtig gode (eller i det mindste interessante/mindeværdige) i år.

Roskilde Schedule 2014 Main
Hovedprogrammet for Roskilde Festival 2014 med mine favoritter indtegnet – klik for at hente som pdf.

Ligesom listen for opvarmningsperioden er denne oversigt også farvekodet:
Gul betyder “must see”, blå betyder “kunne måske blive godt”, ingen farve betyder “ok at se, hvis det lige passer” og overstreget med rød betyder “det vil jeg gerne slippe for”. Der er 29 “must sees” i år.

Så alt i alt er jeg nu oppe på 48 “must sees” og 40 “kunne måske blive godt” denne gang – der bliver noget at se til!

Synes lige som sidste år at programmet i opvarmningsperioden ser endnu mere inspirerende ud end hovedprogrammet. Men jeg glæder mig nu stadig rigtig meget til at høre Darkside, Warpaint, Kavinsky, Trentemøller, Mogwai, Maya Jane Coles, Chorus Grant, Klumben & Raske Penge og Jambinai.

Det bliver en fornøjelse!
:-D

Niels

Niels Ole Dam

Niels er stifter og ejer af Things in Flow. Han har arbejdet som både teamleder, journalist, digital konceptudvikler og webredaktør, og har desuden mange års konsulenterfaring med store redaktionelle websites på open source platformen Drupal. Arbejder i dag med coaching inden for personlig produktivitet, samt som mødefacilitator, ekstern projektkonsulent og flowudvikler for en række enkeltpersoner, firmaer og organisationer. Er desuden stærk til dataanalyse med både R, Disco og ProM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *