Frameless: Ny app gør det nemt at teste prototyper på iPhone

Hvis du hører til dem, der af og til designer prototyper for mobilapps, så er den nye gratis Frameless browser til iPhone en oplagt tilføjelse til din digitale værktøjskasse. Med den er det muligt at vise dine prototyper frem for andre, helt uden browserknapper og andre forstyrrende navigationselementer.

Ideen bag den nye Frameless app er enkel: Byg en browser, der kun viser selve indholdet af de websider, der bliver besøgt. Ingen rammer rundt om, ingen frem- og tilbage-knapper, ingen indtastningsfelter for webadresser, ingen knapper til deling. Kun rent webindhold fra kant til kant.

Supersmart, hvis man fx bygger mobilapp-prototyper, og har brug for på en nem måde at se de prototyper man bygger direkte på sin iPhone eller iPad. Eller hvis man skal demonstrere ting for en kunden eller for andre interessenter i ens projekter.

Lækkert og simpelt interface

Som det ses på screenshotsene herunder er app’en ultrasimpel at bruge, men samtidig meget lækkert designet. Hvilket jo er den helt rigtige kombi, hvis man ønsker at tiltrække designere og andre kreative hoveder…

App’ens eget interface bliver kun vist, hvis man ryster sin device, tapper med tre fingre eller swiper opad. Og selv der består interfacet kun af et indtastningsfelt, et tastatur, en fortrydknap samt et lille ikon bag hvilket app’ens indstillinger gemmer sig.

Frameless Intro
Når man åbner Frameless app’en første gang, bliver man mødt af en kort introduktion, der på blot 4 sider forklarer hvordan man bruger alle browserens features.
Via app’ens eget interface kan man kun komme til at indtaste en webadresse, samt at åbne for app’ens indstillingsmenu.
Less is more – også i indstillingsmenuen. Det er kun muligt at ændre på 4 ting, hvoraf de 3 endda dækker over samme funktion.
Så flot ser et almindeligt responsivt website ud i Frameless browseren – rent og pænt, helt uden unødig visuel støj.
Og sådan ser det samme website ud i iPhonens indbyggede Safari-browser – med masser af forstyrrende elementer fra browseren.

Også smart at vise almindelige websites med

Som det kan ses ovenfor, så tager almindelige websites sig også rigtig flot ud, når de bliver vist i den nye Frameless browser. Derfor kan det være en god ide at bruge denne browser, hvis man fx har brug for at vise et responsivt website frem for en større forsamling via iPhonens indbyggede Airplay skærmdeling. Fordelen er også her især at dem man demonstrer sitet for kun ser selve websitet, dvs. at der ikke er forstyrrende browserknapper og andre navigationselementer til at forvirre og forstyrre indtrykket af sitet.

Frameless app’en kommer dog især til sin ret, når man bruger den til at fremvise interaktive prototyper, som fx disse eksempler, der er skabt med onlineværktøjet framerjs.com. Men den kan naturligvis også bruges sammen med prototyper skab med andre populære prototypeværktøjer, som fx InVisionAxure og Justinmind.

Den eneste ulempe jeg umiddelbart er stødt på er, at app’en p.t. kun kan vise indhold i højformat. Dvs. at indholdet ikke følger med rundt, når man vender iPhonen, så den ligger ned. Men det er en mindre indvendig mod en ellers gennemført app, som varmt kan anbefales. Den smule app’en kan, gør den meget overbevisende!

Frameless er gratis (og Open Source), kræver iOS 8 og kan downloades via App Store-linket på udviklerens GitHub-site. Herfra kan sourcekoden også hentes, hvis man har lyst til selv at bygge videre på app’en.

Sign op til nyhedsbrevet og læs mere

Sign op til nyhedsbrevet herunder og følg med i de kommende blogindlæg. Foruden at skrive om personlig produktivitet (fx Getting Things Done) og Flow, vil jeg løbende undersøge konsekvenserne af den digitale udvikling og se nærmere på de mange nye onlineværktøjer, der dukker op.

Tilmeld dig Things in Flows nyhedsbrev

Det var det! Følg med på denne blog for at få flere tips, tricks, detaljer og analyser – enten via Twitter eller som nyhedsbrev. Kommentarer og feedback modtages med kyshånd.

Nybegynder med personlig produktivitet, Flow, digitale arbejdsgange eller online publicering? Så book et introduktions-seminar og få hjælp til at komme godt i gang!

Niels Ole Dam

Niels er stifter og ejer af Things in Flow. Han har arbejdet som både teamleder, journalist, digital konceptudvikler og webredaktør, og har desuden mange års konsulenterfaring med store redaktionelle websites på open source platformen Drupal. Arbejder i dag med coaching inden for personlig produktivitet, samt som mødefacilitator, ekstern projektkonsulent og flowudvikler for en række enkeltpersoner, firmaer og organisationer. Er desuden stærk til dataanalyse med både R, Disco og ProM.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *